|
|
|
 |
|
Familieterapi
Ring 22538770 |
Har vi selv valgt vores liv - job, kone, mand, familie, venner osv....? En del mennesker vil med den største selvfølge svare: " Ja, selvfølgelig har vi det..!"
Vores samfund forsøger i hvert fald at bilde os ind, at vi alle har et frit valg. Vi tager dagligt en masse fra og til valg. Eksempelvis: Skal vi se tv? Høre radio? Gå på arbejde? Se familien? Hvad skal vi spise i dag? Osv.... Vi vælger oftest ud fra behov, følelser og vaner. Vi opdrager vores børn til, meget tidligt, selv at skulle vælge... Hvad vil du ha' på i dag? Hvad skal vi lave? Hvad for nogle sko kunne du tænke dig? Forældrene siger derefter stolt: "Det har han selv valgt." Men er vi nu også så frie som vi går og bilder os ind? - Måske ikke! Som menneske i dag, lever vi stadig underlagt en stærk gruppementalitet, som har været et vigtigt element i menneskehedens udviklingsbane siden tidernes morgen. Barnet er fra fødslen 100% afhængigt af gruppen (i dette tilfælde oftest repræsenteret ved forældrene). Faktisk er mennesket det væsen som tilbringer længst tid i et afhængighedsforhold til gruppen/-erne omkring sig. Barnets adfærd og oplevelse af sig selv, er i mange år en direkte spejling af dets miljø, det er dybt forbundet med omgivelsernes normer, regler og levevis. Det kan kun opleve sig selv gennem mødet med forældre, søskende, børnehave, skole, venner m.m. Hvornår holder mennesket op med at leve i denne gruppeagtige livsanskuelse? Ideelt set når mennesket fylder 21 år. Da skal det kunne træde ud i verden og påbegynde sin egen individuelle vej. Men kan mennesket så dette? - Oftest nej! At være et frit tænkende, følende, handlende menneske kræver valget af en bevidst udviklingsvej. Vores tanke-, følelses- og viljes-liv er et produkt af det liv, vi har levet, og de grupper vi er vokset op iblandt. Når jeg skriver "de" er det fordi familie og nærmiljø er en gruppe - børnehave, skole og fritidsaktiviteter er en anden gruppe - og samfundet igen en tredie og større gruppe, osv.... Vi er alle et produkt af vores arv og miljø. Mange mennesker opdager aldrig dette - eller reflekterer i hvert fald ikke nærmere over det. De lever deres liv i den forestilling om frihed de har fået indpodet. For at synliggøre vejen i midten - den 3. vej - vil jeg kort ridse op hvilke konsekvenser mennesket møder, når det ikke vælger sin vej bevidst.
Den 1. vej Efter man er fyldt 21 år, og er flyttet hjemmefra, ser man stadigvæk sine forældre som en del af sig selv. Man føler måske ligefrem et ansvar for deres trivsel. Man tænker, føler og handler i store træk, som man har lært det hjemmefra. Man forsøger at leve op til familiens, vennernes og samfundets forventninger til en. Man bliver i store træk til et produkt af den gruppe man er vokset op i.
Den 2. vej Efter man er fyldt 21 år, og er flyttet hjemmefra, tager man afstand til forældre, familie og nærsamfund. Man vil ikke "ende som dem". Man har 100% fokus på sig selv, og vil under ingen omstændigheder gøre som alle de andre. Man går primært efter selv at komme frem i verden, og få opfyldt egne behov, drifter og lidenskaber. Man føler ikke et ansvar for nogen eller noget. Ingen af disse to veje fører til frihed og indre ro. Ved den 1. vej er individet indfanget i behovet for at passe ind i gruppen, samfundet og "gøre det rigtige..." Ved den 2. vej er individet fokuseret på at få opfyldt egne lidenskaber og behov. Her har individet et stærkt behov for at opleve sig som værende fri af alle andre, og har ikke noget ønske om at tage ansvar for hvordan han/hun virker ud i verden. Disse to veje er naturligvis skarpt ridset op. Der er i praksis ingen som kun følger vej 1 eller vej 2. Vi pendulerer alle mellem disse to veje. Der findes en 3. vej som fører mennesket til en større grad af frihed og indre glæde.
Den 3. vej Den 3. vej ligger midt mellem de to førnævnte veje. Denne vej er en bevidst udviklingsvej. I stedet for at identificere sig med sine følelser, tanker, handlinger og behov, træder individet et skridt tilbage og observerer hvad der egentlig foregår i sit indre. Et eksempel : To mennesker ser på det samme billede. Den ene er fuldstændig med vild med billedet - den anden kan ikke fordrage det. Det er oplagt i dette eksempel, at deres bedømmelse af billedet ikke fortæller noget om billedet, men om beskuernes personlige smag. Skal de lave en sand bedømmelse af billedet, må de betragte billede uden at lave en dom:kan lide/kan ikke lide. Eksempel:
På samme måde skal de forholde sig til deres egen oplevelse omkring billedet. Sagt på en anden måde - vejen i midten arbejder ud fra tanken:
At genopleve en hændelse skaber i sig selv ikke en forvandling. Men via tanke, forståelse og indsigt i hændelsen, kan man efterfølgende forholde sig på en ny måde til det skete. En vigtig læresætning i livet er, at tanke, følelse og handling skal stemme overens.
| |
