|
|
|
 |
|
|
Hvad er homøopati?
Lægen og kemikeren Samuel Hahnemann (1755-1843) grundlagde en ny medicinsk metode, som han kaldte homøopati. Hahnemann levede på en tid, hvor videnskaben stod ved en skillelinie. Nogle så stadig verden som en ordnet og logisk helhed skabt af Gud. Mennesket var kronen på Guds mesterværk og stod i centrum af mesterværket. Mennesket var et mikrokosmos. I modsætningtil denne opfattelse stod de naturvidenskabelige teorier, som på dette tidspunkt vandt større og større udbredelse Hahnemann så stadig mennesket og naturen som et guddommeligt, uhyre intelligent skaberværk. Hans metode bygger på tre principper: Lægemiddelforsøg: Sunde og raske mennesker udsættes for materielle doser af et bestemt stof. De fysiske og psykiske virkninger af stoffet registreres. Udsættes mennesket eksempelvis for friske løg, begynder øjne og næse at løbe i vand, hvilket viser, at løget har forbindelse til menneskets slimhinder. Gennem forsøg med en lang række stoffer fra mineral-, plante- og dyreriget afdækkede Hahnemann i virkeligheden forbindelsen mellem mennesket (mikrokosmos) og naturen (makrokosmos). Hahnemann registrerede ikke bare de fysiske symptomer men også de psykisk, og han anså de psykiske symptomer som de vigtigste. Det er vigtigt at slå fast, at Hahnemann ved hjælp af forsøg (empiri) afdækkede forbindelsen mellem makrokosmos og mikrokosmos. Lighedsprincippet: Homøopati betyder oversat fra græsk: "Lignende helbreder lignende lidelse". Det betyder, at såfremt et stof i massiv dosis udløser en fysisk eller psykisk sygelig tilstand, er det sammen stof i en fortyndet dosis i stand til aat helbrede de samme fysiske og psykiske tilstande. Det er et princip, som vi kender fra vaccinationsprincipper, der blev opdaget på nogenlunde samme tid af den engelske læge Jenner. Potenseringsprincippet: Når Hahnemann stod over for en patient, som eksempelvis havde rindende øjne og næse (allergisk snue eller høfeber), uden at denne havde været udsat for løg, lavede han stærkt fortyndet udtræk fra løg. Det viste sig nu, at dette lægemiddel ofte var i stand til at kurere patientens allergiske snue. Fortyndingsmetoden kaldte han potensering - altså at gøre stærkere "mere potent" - på trods af, at potenseringen går ud på rytmiske, stærke fortyndinger af et stof. Stoffet går fra en materiel tilstand over i en dynamisk ikke-fysisk tilstand. De kræfter, som har skabt materien, bliver således frigjort og kan anvendes i helbredelsens tjeneste. Fortyndingen er ofte så kraftig, at intet materielt stof længere kan måles i medicinen. Men stoffets impuls lever i medicinen, og dette stimulerer, organiserer og støtter de tilsvarende helbredende kræfter i mennesket. GGennem disse tre principper blev Hahnemann altså i stand til at afsløre forbindelsen mellem mennesker og stoffer fra alle 3 naturriger, og dermed hvor i mennesket disse stoffer havde mulighed for at virke som lægemidler. Han opfandt en metode (potenseringen), med hvilken det blev muligt at virke direkte ind i de kræfter, som organiserer det levende menneske. Efter han havde offentliggjort sine opdagelser, spredte de sig som en løbeild til store dele af verden og opnåede strålende resultater i helbredelsens tjeneste. Fra Allergicas folder "Homøopatiske/antroposofiske lægemidler".
Hvordan arbejder jeg med homøopati? Den åndsvidenskabelige organlære taler om, at der i mennesket findes 7 hovedorganer. Alle andre organer, end de 7 hovedorganer, er at betragte som sekundære eller tertiære til disse. Hvert af de 7 hovedorganer har en tilhørende følelse. Man taler her om de "7 sande følelser", idet alle andre følelser end disse skyldes ubalancer i et eller flere af hovedorganerne. Til de 7 hovedorganer knytter følgende ideelle følelser sig:
Når hovedorganerne er i ubalance opstår følgende følelser:
At komme med en dybere forklaring på hvordan den åndsvidenskabelige organlære betragter mennesket og dets opbygning, vil være for omfattende i dette regi. Når man betragter skemaerne, kan man se at der er 2 typer følelser til hvert af de 7 hovedorganer. De sande følelser og de følelser der opstår når organerne ikke er i balance. Der fødes ingen mennesker hvor alle hovedorganer er i perfekt balance. De ideelle følelser er målet - det mennesket kan stræbe imod. Alle mennesker fødes med angst, mindreværd/hovmod, egoistisk vrede.... Opgaven består i at overvinde disse usande følelser - og forstå deres mission. At overvinde følelserne betyder ikke at fjerne dem fra ens bevidsthed. Det betyder at man anerkender deres eksistens, men ikke lader dem styre ens tanker og handlinger. Angsten er faktisk med til at styrke menneskets Jeg-kraft. Det er den, fordi det kræver ekstra mod og vilje at gå imod sin angst. Hver gang man gør dette, vil man opleve en indre sejr - en følelse af tilfredshed. Gennem vreden lærer mennesket at markere sine grænser. Første gang mennesket oplever en følelse af vrede er i 3 års alderen hvor barnet begynder at sige "jeg" om sig selv. Mennesker som ikke har oplevet vrede (på forældre, skolen, samfundet...) har ofte som voksne problemer medat sættegrænser. De har svært ved at sige nej - svært ved at gøre det, de inderst inde har lyst til. Istedet sætter de sig selv til side. De tilpasser sig familiens og arbejdspladsens ønsker og behov. Homøopatien kan hjælpe de forskellige organer til at slippe gamle, uhensigtsmæssige følelser og forestillinger. Alt hvad vi oplever gennem barndommen - og livet i øvrigt - lagres i vores krop - og i organerne i særdeleshed. Dette betyder, at organerne kan være låst fast i bestemte, negative følelser - eksempelvis:
Kombinationen af samtaleterapi (som bygger på forståelse og indsigt) og homøopati er en effektiv behandlingsform. Ved behandling af børn bruger jeg som hovedregel homøopatien alene - hvorimod samtaleterapidelen foregår med forældrene.
| |
