Lidt om mig

Velkommen

Individuel samtaleterapi

Parterapi

Familieterapi

Homøopati

Foredrag

Priser/kontakt

Lidt om mig

Den 3. vej

 

Ring 22538770

info@den3vej.dk

 

 

 

 

 

Mit navn er Viktoria Crüger.

Jeg er født i 1968, er mor til 2 drenge og har gennem hele livet beskæftiget mig med religion, psykologi, filosofi og kunst. 

Uddannelser:

  • Ergoterapeut - 1993

  • Skolen for tekstil og design - 1998

  • Skolen for billedkunst - 1999

  • Aura Soma terapeut - 2007

  • Antroposofisk terapeut - 2008

Antroposofisk* terapeut:

  • Medicin (homøopati)

  • Irisanalyse

  • Samtaleterapi (biografisk metode)

  • Sygdomslære

  • Organlære

  • Psykiske sygdomme

  • Terapeutens egen skolingsvej

  • Praktik

Uddannelsen bygger på en åndsvidenskabelig betragtning af mennesket, som beskriver mennesket værende bestående af:

  • Ånd - højere Jeg/lavere Jeg

  • Astrallegeme - bevidsthedslegeme

  • Æterlegeme - energilegeme/livslegeme

  • Fysisk legeme

De forskellige legemer virker ind på hinanden hele tiden. Eksempelvis vil en spontan fysisk skade altid afstedkomme en følelsesmæssig reaktion – ligesom lang tids følelsesmæssig påvirkning altid vil udmønte sig i fysisk sygdom.

* Antroposofisk er afledt/sammensat af græske:Anthropos = menneske - Sophia = visdom. Antroposofien er grundlagt af Rudolf Steiner. Rudolf Steiners viden og indsigt var omfattende - med utallige litterære værker og foredrag om alt fra landbrug til lægevidenskab.

 

 

Mineral Plante Dyr Menneske
Jeg
Astrallegeme Astrallegeme
Æterlegeme Æterlegeme Æterlegeme

Fysisk legeme

Fysisk legeme Fysisk legeme Fysisk legeme

 

Som det fremgår af ovenstående skema og tegning, består mennesket af mere end blot et fysisk legeme.

 

"Intet menneske kan være levende, handlende, tænkende og følende, kun med sit fysiske legeme. Der virker noget usynligt ind i materien, som gør mennesket til et menneske. Uden disse usynlige kræfters virke går mennesket til grunde og bliver til jord".

Citat: Peer Bach Boesen

 

  • Æterlegemet bringer liv til det fysiske legeme, så det ikke længere er dødt (mineralsk). Hvis mennesket kun havde disse 2 væsensled ville det kun kunne blive til en plante. Æterlegemet er underlagt astrallegemet - dvs. at æterlegemets "sundhed" er afhængigt af astrallegemets beskaffenhed.

  •  I astrallegemet ligger menneskets drifter og begær. Gennem astrallegemet bliver mennesket bevidst om egne behov - antipatier og sympatier. Astrallegemet har mennesket til fælles med dyrene. Dyrenes sjæleliv er domineret af drifter såsom sult, smerte, lyst, vrede. Dyrene må følge disse indbyggede sjælelige behov. De kan ikke stille sig udenfor dem, og handle anderledes end disse lidenskaber påbyder dem. De har nemlig ikke noget Jeg. Derfor kan de ikke (som mennesket) vælge ikke at følge astrallegemets ønsker.

  • Jeg'et er det højeste virksomme princip i mennesket, og er ansvarligt for det som mennesket har mere end dyrene. Vi mennesker er i stand til at tænke abstrakte tanker. Vi har mulighed for at bestemme os for noget "højere" end hvad drifterne og sanserne forlanger. Vi kan via vores Jeg opfatte os selv som et individ. Som det fremgår af tegningen, skelner man mellem et lavere/jordisk Jeg og et højere/himmelsk Jeg. Det skal forstås på den måde, at en del af menneskets Jeg er inkarneret i det fysiske, og en del er blevet tilbage i det åndelige. Idealet er at disse to Jeg'er er i konstant udveksling med hinanden, således at mennesket gennem forbindelsen med sit højere Jeg, kan mærke hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation - og at mennesket gennem sit lavere Jeg kan handle de højere impulser/indsigter ud i verden.

 

Tilbage til toppen